Henning Munck & Plumperne

Bandstory – primo februar 2018:
Henning Munk Plum bliver i Dresden kaldt for den danske Sidney Bechet. Kun få behersker sopransaxofonen som han. Henning inspirerer med sin drivende sopransax
og lejlighedsvis mesterlig håndterede klarinet enhver forsamling og leder uden GPS sit publikum igennem jazzens vidstrakte gadenet.
Han udfordres af saxofonisten Nis Toxværd – levebrødsmusiker siden han var 12 år gammel; han har deltaget i et utal af jazz-, blues-, funk-, soul- og rockkombinationer
gennem tiderne. Nu assisterer han Chefen for det hele.

Han gør det med hjælp fra den banjospillende professor fra Lund i Sverige, Björn Ekman, som tilmed synger så fuglene dratter ned fra træernes grene af misundelse.
Naturverket I Sverige har af denne grund udstedt spilleforbud I nærheden af høje træer.

Herudover har vi Marc Davis på kontrabas; manden som har spillet med samtlige musikere i hele Verden. Han har på denne måde formået at gøre sig i Københavns
Jazzliv i en menneskealder.

Sidst men ikke mindst har vi trommeslageren Henning Toxværd som stort set egenhændigt opfandt jazzen for mange årtier siden – efter eget udsagn – med det
første trommesæt der så dagens lys i jazzmiljøet…

About the Author

Leave a Reply

*

captcha *