Musik i baggården

Søndag den. 29. juli kl. 12 til 15 spiller (noget af) Sydkystens Rynkeholdere i baggården

“Begynd dagen med et smil – Så er det overstået.”

Vi er et orkester  på 19 festlige harmonikaspillere samt en trommeslager, 2 guitarister og basguitarist.  Vi startede som så mange andre på div. musikskoler og klubber rundt omkring,for senere at deltage i div. orkestre, samspilsgrupper og lign.  Orkesteret har eksisteret siden 1999, hvor det med det samme blev oprettet som en forening i Solrød kommune. I dag bliver der øvet på Solrød gl. skole hver onsdag hvor alle er velkomne til at kigge forbi og lytte med hvis man er interesseret i det eller prøve at spille med.

Gruppen er siden blevet udvidet med medlemmer fra flere klubber i omegnen der ikke eksisterer mere eller også vil man bare være med til at prøve lidt andet musik end det man ellers spiller

Der bliver spillet et meget bredt repertoire der spænder over de fleste musikgenrer hvoraf nogle er med 4 stemmer og som kræver øvelse og koncentration , genrerne er f.eks: svensk, foxtrot, beguine og swing, samt alm. orkester musik.  Orkesteret optræder en hel del i centre, på plejehjem,div havnefester, julearr. butikker , jubilæer, træf , cafeér, festpladser, ja man sætter næsten selv grænsen. For orkestret er med på det hele, om det så er alle, nogle få, eller bare en enkelt person der er brug for.

Ellers er der de sidste mange år blevet afholdt en Øveweekend I Januar hvor mange emner bliver taget op og man her hart id til at nærstuderer de pågældende emner der er valgt for det pågældende år , nogle år med gæsteinstruktører hvilket sætter mange ting I et andet lys end man er vant til

De sidste år er vi begyndt at deltage på nogle andre og større træf dem end vi plejer , Jyderup,eksempelvis som desværre ikke er mere.

Men i år drager vi til Vonge for anden gang hvilket er en fornøjelse at besøge da der her er en danseglæde og glæde ved musikken som man nogle gange kan savne her på sjælland

 

 

 

About the Author

Leave a Reply

*